Erechtheion-templet

Om Erechtheion

Erechtheion-templet, der ligger oven på det antikke Akropolis i Athen, står som et evigt vidnesbyrd om oldtidens Grækenlands uovertrufne kunstneriske og arkitektoniske dygtighed. Bygget i sidste halvdel af det 5. århundrede f.Kr. under Athens guldalder, er det ikoniske tempel indhyllet i myter, historie og legender.

I afvigelse fra templernes traditionelle, symmetriske udformning er Erechtheion dedikeret til flere guder, hvilket afspejler oldtidens Grækenlands mangfoldige og komplekse religiøse overbevisninger. Blandt de hellige steder i templet er helligdommen for Athena Polias, Athens guddommelige beskytter, samt Erechtheus' mytiske grav, byens legendariske grundlægger. Læs mere om Erechtheions arkitektur og historie her.

Måske det mest slående træk ved Erechtheion er dets gådefulde karyatider – seks yndefulde, større-end-livet kvindelige statuer, der ubesværet bærer vægten af templets sydlige porticus. Det delikate samspil mellem lys og skygge puster liv i disse figurer, som evigt står vagt over templets hellige område.

Interessante fakta

Hvorfor hedder det Erechtheion?

Erechtheion-templet (eller Erechtheum-templet) er opkaldt efter Erechtheus, den mytiske helt og konge af Athen, som grundlagde byen. I Homers episke digte var Erechtheus søn af Hefaistos og Gaia, og han voksede op i Athenas daværende tempel på Akropolis.

Ifølge den græske mytologi var det Erechtheus, der opkaldte Athen efter gudinden Athene og omdøbte indbyggerne til "athenere", som indtil da var blevet kaldt "Kekropides" (eller Cecropides). Umiddelbart efter grundlagde han et tempel dedikeret til visdomsgudinden og indførte hendes tilbedelse i Attika, som kulminerede i den årlige Panathenaea-festival.

Som Athens mytiske grundlægger var Erechtheus en højt æret personlighed, og hans bedrifter inspirerede kunstnere, digtere og dramatikere i antikken. Man mente, at den gamle heltekonge var blevet begravet under fundamentet af Erechtheion-templet i det nordvestlige hjørne.

Hvorfor er der et oliventræ?

I den græske mytologi kæmpede visdommens gudinde Athene og havets gud Poseidon begge om at blive protektor for den by, der skulle blive til Athen. Zeus frygtede, at der ville opstå en konflikt mellem de to olympiske guder, så det blev besluttet, at de hver især skulle give en gave til athenerne, som så skulle træffe det endelige valg.

Poseidon gik først, og havets gud slog sin trefork mod Akropolis-bakken, så vandet væltede op af jorden. Vandet var dog salt, og athenerne var ikke imponerede, da byen allerede havde adgang til floder og havet.

Athene fulgte op ved at plante et frø i jorden, og i løbet af få øjeblikke sprang et prægtigt oliventræ op af jorden. Uden at tøve valgte folket Athenas offer på grund af dets træ og frugt. Oliventræet er plantet på samme sted, hvor Athene efter sigende overrakte sin gave til athenerne.

Ofte stillede spørgsmål og tips

Er Erechtheion åbent for offentligheden?

Ja, Erechtheion er åben for besøgende, ligesom resten af Akropolis. Du kan se åbningstiderne for Akropolis her.

Hvor ligger Erechtheion?

Erechtheion ligger på nordsiden af Akropolis-bakken i Athen, bag Athenas gamle tempel.

Kan du komme ind i Erechtheion?

Nej, adgangen til det indre af Erechtheion-templet er i øjeblikket begrænset for at bevare strukturen og artefakterne indeni. Besøgende har lov til at nærme sig indgangen til templet og udforske det udvendige, herunder jomfruernes veranda og andre funktioner, såsom oliventræet og brønden, der er forbundet med Athena og Poseidon.

Det vil dog ændre sig i fremtiden, da det centrale arkæologiske råd har godkendt en undersøgelse af konstruktionen af et særligt gulv bestående af hvide marmorsten. Når det er færdigt, vil offentligheden kunne komme ind og udforske Erechtheions indre.

Hvad er Erechtheion-templet?

Erechtheion er et gammelt græsk tempel på Akropolis, som var dedikeret til Athene og Erechtheus, henholdsvis byens guddommelige beskytter og grundlægger. Templet blev bygget mellem 421 og 406 f.Kr. og er kendt for sit unikke layout og indviklede joniske design, som adskiller det fra den overvejende doriske stil i Parthenon, dets berømte nabo.

Erechtheions mest berømte træk er karyatidernes veranda, hvor seks statuariske kvindefigurer, kendt som karyatider, støtter templets entablatur. Du kan læse mere i vores blogindlæg om Erechtheions fascinerende historie og arkitektur.

Hvornår blev Erechtheion bygget?

Byggeriet af Erechtheion begyndte i 421 f.Kr. og blev sat i bero i 413 f.Kr. på grund af den athenske ekspeditions sammenbrud på Sicilien. Byggeriet blev genoptaget 4-5 år senere, og templet stod færdigt i 406 f.Kr. Du kan læse mere om opførelsen af Erechtheion i vores blogindlæg.

Hvem designede Erechtheion?

Arkitekten Mnesikles fra Athen er krediteret for at have designet Erechtheion, mens tempelskulpturerne var Phidias' værk, som også udsmykkede Parthenon. Du kan læse mere om designovervejelserne bag Erechtheion i vores blogindlæg.

Hvad er Erechtheions arkitektoniske stil?

Erechtheion blev bygget i jonisk stil i modsætning til Parthenons symmetriske og hovedsageligt doriske stil. Den joniske stil udviklede sig i de græske byer i Lilleasien, mens den doriske stil udviklede sig i den vestgræske verden og på Peloponnes. Athenerne anså sig selv for at befinde sig i krydsfeltet mellem disse to verdener, hvilket blev afspejlet i de mange forskellige stilarter på Akropolis. Vores blogindlæg om Erechtheion beskriver yderligere templets forviklinger og unikke karakteristika.

Hvad er karyatiderne?

Karyatiderne, som findes på verandaen i den sydlige del af templet, er skulpturelle kvindefigurer, som støttede templets arkitrav. De menes at repræsentere jomfruer fra Karyes i Lakonien og blev sandsynligvis lavet til minde om graven for den mytologiske halvslangekonge af Attika, Cecrops (eller Kekrops). Læs mere om deres betydning i vores blogindlæg om Erechtheions historie og design.

Hvor er karyatiderne?

De karyatider, der i dag står i Erechtheion, er kopier af originalerne. En af karyatiderne blev på kontroversiel vis fjernet af Lord Elgin før den græske uafhængighedskrig og er i øjeblikket udstillet på British Museum. De resterende fem blev udskiftet med kopier i 1978 for at beskytte og restaurere dem, og de udstilles i dag på Akropolis-museet.